En humanitær transport med udfordringer.

Den sidste uge af april 2017 kørte Oluf Blæsbjerg og Leif Korsgaard Andersen med en humanitær transport af blandet gods til Organisationen 'Pomoch Detjam Chernobil', som har et lager beliggende i et højhusområde i den sydlige del af Brest i Hviderusland. Denne organisation arbejder fortrinsvis med uddeling af praktisk hjælp til socialt udsatte enlige og familier i dette område. Mange familier blev forflyttet hertil og til andre større byer efter Tjernobyl-katastrofen i 1986. Vi havde kørt nogle kilometer den første dag, lørdag, da vi blev ringet op af medlem, fynboen Hans Jørgen Andersen. Han var blevet kontaktet af Middelfart kommune, som havde udskiftet alle deres hjemmehjælperuniformer. Dienesminde kunne blive doneret indholdet af en 20 fods container stopfyldt med godt og brugbart arbejdstøj - både bukser, bluser og jakker. Containeren skulle være tømt inde for den uge, vi var afsted. Ellers ville alt tøjet gå til forbrænding. Vi lovede at gøre, hvad vi kunne for at afhente tøjet på tilbageturen fra Brest. Efter at have kørt lørdag og søndag holdt vi tidlig mandag morgen uden for kontoret i Biala Podlaski, hvor vi skulle have visa for at komme ind i Hviderusland. Men til vores store overraskelse fik vi oplyst, at konsulatet var lukket på grund af nogle helligdage, som vi ikke kendte til, og først åbnede igen onsdag kl. 9.00. Vi sad så lidt i lastbilen og diskuterede den tilsyneladende skredne tidsplan, og hvad vi skulle bruge 2 ledige døgn så tæt på målet til. Der kom så en diplomatbil, som skulle ind ad jernlågen til konsulatet. Vi henvendte os til den ældre diplomat i bilen, men fik en bestemt afvisning og henvisning til 'lukket'-skiltet. Nedslået tog vi en kop kaffe, men blev holdende uden for konsulatet. Måske kunne man derinde blive træt af udsigten til den gamle blå lastbil. Efter en tid kom der en diplomatbil mere, som skulle ind ad lågen. Vi henvendte os håbefuldt igen, og denne gang var vi mere heldige. Det var en yngre, godt sprogkyndig og venlig tolder, der også skulle til møde på konsulatet. Han lovede at hjælpe os, og efter sit møde ville han udstyre vores pas med visa, da vi havde humanitær status. Da der var gået ca. fire timer kom tolderen ud med vores pas og ønskede os en god tur i Hviderusland. Vi takkede ham og var meget lettede og glade. Der var mange lastbiler der skulle igennem den omfattende grænsekontrol denne mandag. Ved 23-tiden kunne vi ringe til vore kontaktpersoner i Brest, at nu var vi på det aftalte mødested. Kontakten kom og anviste os et sikkert parkeringssted for lastbilen, og vi blev gæstfrit modtaget i et privat hjem og trakteret med god natmad. En begivenhedsrig dag sluttede for os på en meget knirkende udtrækssovesofa. Vi var begge enige om, at dagen endte godt trods alt. Tirsdag var aflæsningsdag. Efter en god morgenforplejning formede dagen sig, som vi havde været ude for så ofte før. Efter dokumenternes og lastens godkendelse i et lukket toldområde kunne vi køre til lagerbygningen tæt på uddelingsområdet. Her stod et aflæssehold parat til at hjælpe os, og efter et par timers arbejde var lastbilen tømt. Efter at vore værter havde budt på et godt aftensmåltid, ville vi gerne starte hjemturen. Det var meget vigtigt for modtagerorganisationen at fortælle os, hvor meget Dienesmindes donation betød for dem. Grundet sprogvanskeligheder fulgte tre damer med os i bil de få kilometer til vor ven gennem mange år, engelsklæreren Tamaras hjem. Tamara oversatte organisationens forklaring og taknemmelighed på bedste vis, og det gav os en følelse af fælles tillid til donationens nødvendighed i området. Hjemturen forløb planmæssigt, og sidst på torsdagen nåede vi landejendommen uden for Middelfart, hvor containeren med arbejdstøj stod. Hans Jørgen havde lavet et godt forarbejde og fået containeren hævet op i lastbilhøjde. Ligeledes var der indkaldt et dygtigt ukrainsk arbejdshold, der sammen med os lagde alt tøjet i sække, så det ville være lettere at håndtere, når det senere skulle omlæsses til en ny transport. Hen på aftenen havde vi fuldt læs, og efter endnu en overnatning i lastbilen nåede vi Salling midt på dagen fredag. Vi kunne give hinanden hånden på, at selvom turen til tider havde været udfordrende, så kunne vi efterfølgende se tilbage på en vellykket tur. Venlig hilsen Leif Korsgaard og Oluf Blæsbjerg

Dienesmindes Venner